med en introduktion til den russiske litteraturforsker Michail Bachtins teorier om det karnevalistiske, det dialogiske ord og den polyfone roman - teorier, der i de senere år har givet Bachtin en status som en af dette århundredes betydeligste litteraturteoretikere. Med Bachtin som udgangspunkt anlægges i tætte analyser en række synsvinkler, der måske bedre end nogensinde før tydeliggør sammenhængen og egenarten i Wieds univers. Fx den allestedsnærværende groteske kropslighed og Wieds snart lune humoristiske, snart bittert afslørende spil med idyllen. Herigennem kastes der nyt lys over Wieds romaner, og det konkluderes, at de indeholder et betydningslag, som "er blevet overset i den hidtidige behandling af romanerne". "Niels Brun Meredin og Jan Nøhr Christensens bog betegner intet mindre end en original forskningsindsats og et afgørende skridt i forståelsen af Gustav Wieds romaner. Bogen er også et væsentligt bidrag til en bedre litteraturhistorisk indplacering af forfatterskabet." Anker Gemzøe, Lektor, Dr. Phil