Efter hendes død blev godset længe nedarvet i denne slægt, oftest på kvindesiden eller af nevøer, og ofte som en mindre del af deres betydelige godssamlinger. Men ejernes ægtefæller var fremtrædende personer og Rosendals historie giver derfor også lejlighed til mange strejftog ind i Danmarkshistorien. Disse strejftog spænder vidt – her fortælles bl.a. om søhelten Niels Juel, om grev Danneskiold-Samsøe som driftig iværksætter af kalkindustri, og om besøg af forfatteren H.C. Andersen og guldaldermaleren J.Th. Lundbye. 

Historien om ejerne gennem fem århundreder sætter den kronologiske ramme for de efterfølgende tematiske afsnit. Her ligger hovedvægten på det 18. og 19. århundredes godsdrift med hovedgård og bøndergods. I større afsnit har forfatteren, mag. art. Jørgen Witte beskrevet hovedgårdens udvikling, dens fysiske indretning samt de beboere og ansatte, som havde deres liv og arbejde her. 

Helt afgørende for driften af godset i disse århundreder var de økonomiske og arbejdsmæssige ydelser, der kom fra fæstebønder og deres tjenestefolk, og fra møllere og andre, som var tilknyttet godset. Bogen viser bl.a. at fæsternes forhold var rimeligt gode under godsets adelige ejere i det 18. århundrede. Som noget helt særligt for et gods havde Rosendal siden det 18. århundrede betydelige indtægter af kalkudvindingen i Faxe, hvilket også beskrives indgående. 

Bogen afsluttes med en præsentation af den omfattende restaurering og renovering, som blev gennemført på Rosendal i årene 1999-2005. Dette afsnit er skrevet af den kendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938-2009), som forestod det gennemgribende og meget vellykkede projekt. 

With an English summary.

Indbundet, shirtinghelbind med smudsomslag. Bogen er på 304 sider med over 150 illustrationer. Forsidebilledet er Rosendal set fra parken. Mønsteret på bogens for- og bagsatspapir er tegnet af arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll. Han var søn af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), som i årene 1847-49 skabte Rosendals nye hovedbygning.

Jørgen Witte, f. 1946. Mag.art. (historie) fra Aarhus Universitet. I årene 1973-89 var Jørgen Witte ansat som arkivar ved det sønderjyske landsarkiv i Aabenraa, og herefter, i perioden 1990-2001, var han borgmester i Aabenraa. Fra 2004 til 2008 opbyggede han som projektleder en dansk-tysk internetportal, Grænselandsportalen.

Jørgen Witte har især forsket i sønderjysk historie i det 19. og 20. århundrede, og har bl.a. skrevet artikler om Den Slesvigske Forening 1848-52, om den preussiske landråd von Uslars juridisk-politiske kampe omkring år 1900, om den statspolitiske baggrund for København-Bonn erklæringerne 1955, samt skrevet bind 4 af Aabenraa bys historie om tiden 1945-70 (sammen med Henrik Becker-Christensen). Derudover har Jørgen Witte beskæftiget sig med personalhistorie og socialhistorie, bl.a. landarbejdernes kår 1850-90 og fattigdom i det 19. århundrede.