sin tid var så folkekære. Valdemar Rørdam var ikke nybrydende og original, men han var traditionens tro vogter og uhyre sprogbevidst og formsikker. Disse tidlige kærlighedsdigte er smukke og indtagende, og det er befriende at se, at han ikke kun hylder den første forelskelse, men også den dybe, ægteskabelige kærlighed og kærligheden til det fælles barn.