skraldebiler, som de placerede som afspærring på vejen omkring værdihåndteringsfirmaet og ved den lokale politigård. Syv af lastbilerne blev sat i brand. Gerningsmændene brændte også en stjålet personbil og spredte partisansøm ud på kørebanerne for at forhindre politiet i at nå hurtigt frem. Der var tale om den tids største røveri i Danmark. Udbyttet blev på 62 millioner danske kroner. Efterforskningen viste ret hurtigt, at de 20 røvere primært var fra Sverige og Danmark. Der blev tale om en langvarig og kompleks efterforskning, hvor det lykkedes at identificere og anholde 15 mistænkte med flere forskellige etniske baggrunde. De skjulte sig forskellige steder i verden – i Danmark, Sverige, Algeriet, Marokko, Belgien, Thailand og Filippinerne. Der var en bred vifte af efterforskningsskridt, som førte til sagens opklaring, men navnlig efterforskningen af de elektroniske spor efter gerningsmændenes mobiltelefoner blev helt afgørende for opklaringsarbejdet. I artiklen redegøres for røveriets udførelse, den væsentligste hjælp, som blev ydet fra borgerne, samt i kort form for de omstændigheder, som udgjorde den væsentligste del af mistankegrundlaget enten mod den enkelte eller flere som gruppe. Dele af forløbet med størst underholdningsværdi beskrives, ligesom der redegøres for de beviser, der var karakteristiske netop for denne efterforskning. Anklagemyndigheden tiltalte de mistænkte for i forening at have begået røveriet, brugstyveri af lastbilerne og gummigeden, tyveri af flugtbiler samt andre straffelovsovertrædelser. De tiltalte blev dømt i By- og Landsret stort set i overensstemmelse med anklageskriftet. De fik fra syv til ti års fængsel afhængigt af deres rolle. Der blev skrevet en ny retshistorie, idet det lykkedes for anklagemyndigheden at gøre ‘‘det kollektive ansvar‘‘ gældende, uanset hvilken rolle de tiltalte havde haft under røveriet. I artiklen er benyttet fiktive navne.