Romanen følger parrets følelsesmæssige og moralske dilemmaer på deres vej til at få ønsket opfyldt. Der er i disse år fokus på forældreskab med vægt på moderskab. At blive mor er ikke altid nemt.

Samtidig er der stor interesse for fertilitet og fødsler. Rugemoderspørgsmålet er oppe at vende med mellemrum, og kendissers forsvar for rugemødre aktualiserer spørgsmålet om, hvem der må få børn og på hvilken måde. Romanen er ikke et forsvar for rugemoderskab, bestemt ikke! Romanen viser, at det er meget omkostningsfyldt for alle parter. 

Gennem Laura følger vi parrets reaktioner på infertiliteten og den svære tid, efter de får at vide, at Laura ikke kan blive gravid. Vi følger deres vej til at få kontakt med et firma, der tilbyder dem en rugemor.

Det er en angstfyldt tour de force, hvor de ikke ved, om de bliver snydt, bliver afpresset, og de kan ikke kontrollere, hvad der sker i processen. Gennem Laura og Teis’ oplevelser får vi også et indblik i, hvad der sker for en rugemor og hvad det betyder at være barn af et rugemoderskab. Rugemor rammer lige ind i disse debatter. 

Marion Thornings interesse for feltet skyldes både hendes arbejde som konfliktmægler med fokus på familiekonflikter og hendes tidligere arbejde som sundhedsplejerske. Hun har stor interesse og viden om familier og børn og vil gerne vise, hvad det betyder at overskride grænser, som man ikke bør overskride.