Anders støder sit krus fra sig. ”Min fars jord var klosterjord. Vi dyrkede den. Men en dag kom prioren forbi. Han syntes, at der kunne blive god græsning for hans kvæg på vore marker. Der var gode priser på kød nede i Tyskland, og han kunne sælge det selv uden at lade byens købmænd tjene på det. Han satte os ud af gården. Min far protesterede og anklagede med rette prioren for hor med min mor. Han blev stævnet for den gejstlige ret. Her blev han idømt en bøde for at fornærme prioren. Bøden var større, end han kunne betale, og han følte sig også uretfærdigt behandlet. Han nægtede at betale. Hvorefter han blev hængt. Min mor og mine søskende er blevet tjenestefolk i klosteret. Min mor sygner langsomt hen i bekymring for min fars sjæl og vore liv.”