Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til! Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismen navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.
