Heidi lå på sofaen med en udvekslingsstudent fra Holland og kyssede og krammede, og Gunnar pegede på dem og lo og sagde, at det var smukt og sundt, det var den energi, alt i verden burde dreje om. Der blev grinet og drukket lidt øl, der blev spillet musik og snakket, og Helga fyldte som sædvanlig rummet med de store politiske begreber og stemningen af indignation og forpligtelse. Men på et tidspunkt havde Gunnar hørt ’amerikansk imperialisme’, ’et undertrykt folk har altid ret’ og ’alt er politik’ en gang for meget. Han gik til modangreb – hvad fanden var det for noget sludder at komme med? Man har ikke ret, fordi man er noget bestemt! Alt er sgu da ikke politik. You say you want a revolution, well, you know, we all wanna change the world … Helga var parat.