Så efterlades alt flæskendeaf Mikkel Brixvold

Fantastiske skud i bøssen

Brixvolds lyrik kan ikke adskilles fra hans liv som udstationeret soldat i Irak. Krigen farver ordene, der ’favner de aktuelle krigstraumer og det uoverstigelige besvær med at integrere sig i den danske hverdag efterfølgende.’ Hans ord rammer som kugler, og ’vi må håbe, at denne tidligere elitesoldat har flere skud i bøssen, for det her er virkelig godt.’ [Kort referat]

Et machohysterisk granatchok

Mikkel Brixvolds digtsamling 'synes at være en fortsættelse' af forfatterens tidligere kronik-overvejelser om hvorfor det er ok, at danske soldater slår ihjel, men helt uacceptabelt og dybt forargeligt, at det bagefter tisser på fjenden. Brixvold forsøger 'at finde et sprog, som er egnet til at formidle erfaringen af krigen,' og det er muligt, at det er lykkes. Teksterne er 'overlæssede, overtydelige og klodset skrevet', men måske er det realistisk og 'i virkeligheden passende, at man får ondt i øjnene af alt det knæk og skrig, som står og skingrer i teksten.' Det er anmelderen endnu ikke færdig med at overveje, og under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi får 'mere litteratur, mere poesi og kunst, der bearbejder erfaringer fra krigen, og som kan give os flere bud på sprog at forstå og diskutere den med.' [Kort referat]

Sprængte krigsdigte

Digter og tidligere elitesoldat Mikkel Brixvolds digte er ikke videre spidsfindige, men dog med nogle fine sproglige træffere. Digtene buldrer og skildre krigen gennem både kamphandlinger og hverdagen i lejren. Brixvold er spydig og digtene er hårde, præcis hvad man må forvente af digte skrevet i en krigzone. Det er dødsensalvorligt og både politisk og følelsesmæssigt engageret, men også til tider både humoristisk og sarkastisk. [Kort referat]

Den her Halliburton-opvasker

Ekssoldat debuterer med meget ujævn digtsamling om sin tid i Irak. Han anstrenger sig virkelig for at poetisere sine krigsoplevelser meningsfuldt. Han prøver ihærdigt at iscenesætte sine erfaringer som rigtige digte med kunstfærdigt rå æstetik, men det eneste, man som læser ønsker, er, at han ville fortælle sin historier uden dikkedarer. Det sker da også enkelte steder, at fortællingen slipper fri, og 'soldaterjeget dykker helt ind i et fortættet, flintrende nu og løber med det.' [Kort referat]