”Nah, hvordan gik det så i dag?” siger hun bag hænderne. ”Det gik da godt, synes jeg.” Ulrikke skærer et par skiver brød og smører et tyndt lag Minarine og et tykkere lag marmelade på en af dem og tager en bid. ”Var de tossede?” ”Nej, overhovedet ikke.” Hun tager en bid mere. ”De er langtidsledige. Det er mere i den stil.” “Haha, og så er de ikke tossede?” siger mormoren. ”De har bare ikke noget arbejde. Og nogle af dem har også andre problemer.” ”Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde. Og sådan er det,” siger mormoren med tryk på det sidste ’er’. ”Det er jeg nu ikke enig i,” Ulrikke tager sig et stykke brød til. ”Har du allerede spist det første? Pas du på, du ikke lægger dig ud. Det kan være svært at holde øje med, når du går i sådan nogle store bluser.” ”Det er en tunika.” Ulrikke smører et tykkere lag Minarine på og trækker lidt ud i tunikaen. ”Jeg siger bare, at det ligger til dig.”