blev ødelagt. Der opstod et krater, der var 1 m. dybt og 7 gange 7 m. stort, på det sted, hvor lageret engang havde ligget. Mennesker, der boede mange kilometer væk, vågnede ved eksplosionen. Vidner fortalte, at det var, som om en atombombe var eksploderet. Aviserne slog det stort op, men nyheden blegnede hurtigt, og historien blev glemt.

Nogle måneder senere kom der igen løbesedler og spektakulære forsider. Om titusinde frivillige der patruljerede i Stockholms gader. Om en by i rædsel, hvor ingen vidste, hvor der næste gang ville komme en eksplosion, kun at der ville komme en. Og om politiet, der stod magtesløse over for en uberegnelig bombemand, som principielt ikke efterlod sig nogen spor.

I de sidste måneder af 1946 holdt Sabbatsabotøren Stockholm i et rædselsgreb hver lørdag.