Sæby af Hans Gregersen
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Sæby

af Hans Gregersen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Sæby

Sæby

Forfatter: Hans Gregersen

Format: Indbundet bog

Sider: 223

ISBN: 9788792102010

Forlag: Højers Forlag

Udgivet: 20. november 2008

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Sæby er en gammel købstad med en lang og spændende historie, der går tilbage til middelalderen. De første beboere var sæsonfiskere, der slog sig ned her langs kysten, og siden gjorde karmelitermunke stedet til klosterby. Et højdepunkt blev nået i 1524, da den magtfulde Børglum-bisp Stygge Krumpen sikrede Sæby status som købstad. Men siden fulgte tilbagegang. Havnen gav gentagne gange problemer, og den nærliggende opkomling Fladstrand (Frederikshavn) blev en alvorlig konkurrent.

Sæby - en købstads historie fortæller Sæbys samlede historie fra middelalderen og frem til begyndelsen af det 21. århundrede, hvor den gamle købstad blev en del af Frederikshavn Kommune. Det sker gennem en række fortællinger om nogle af de mennesker, der har sat deres præg på Sæby og byens historie. Borgmestre, sognepræster, købmænd, håndværkere, fiskere, kunstnere og andet godtfolk. På den måde oplever læseren den lille nordjyske købstad i både gode og mindre gode tider med krige, besættelser og økonomisk smalhals.

Sæby - en købstads historie er en spændende historisk gennemgang af store og mindre begivenheder i den nordjyske by - fyldt med illustrationer, en del i farver.

Bogen om Sæby er skrevet af forfatteren Hans Gregersen, der har et større forfatterskab bag sig. Han har siden 1975 udgivet mere end 60 bøger. Biografier, kulturhistorie, fortællinger for børn og unge, rejsebøger, lokalhistorie og bøger om historiske emner.

Hans Gregersen har tidligere udgivet bøger om Sæby - blandt andet Flugtruten fra Sæby til Sverige (1999) og Sommerglæder i Sæby (2005).

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Sæby' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.216 andre anmeldelser af bøger.