mellem Thomas Dinesen og Karen Blixen på et tidspunkt i deres liv, som blev afgørende for fremtiden.

Karen Blixen stod over for sin skilsmisse fra baron Bror von Blixen-Finecke og med eneansvaret for en kaffefarm, hvis økonomi var anstrengt til det yderste. Hun havde Thomas Dinesen hos sig på farmen som teknisk rådgiver og – hvad der var det vigtigste – som sin personlige hjælper i en krise, der endte med farmens afståelse og påbegyndelsen af hendes verdensberømte forfatterskab. For disse forhold gør Ole Wivel rede i en efterskrift til bogen.

Safari-dagbogen, som er illustreret med samtidige fotografier, fortæller naturligvis først og fremmest om storvildtjagten, om våben og udstyr, dagsmarcher og overnatninger i teltlejren, men om aftenen ved lejrilden, omgivet af sine sorte folk, reflekterer Thomas Dinesen i dagbogen over farmens forhold, sit livssyn og sine fremtidsmuligheder. Bogen er et personligt dokument, fuldkommen ærligt og skrevet med en autoritet og iagttagelsesevne, som får alt, hvad der berettes om, til at leve i læserens bevidsthed.