Osebergfundet blev gjort i 1904 i en stor gravhøj udenfor Tønsberg i Norge. Det rangerer blandt de vigtigste arkæologiske fund nogensinde og som det absolut vigtigste fra nordisk vikingetid. I gravhøjen blev der fundet et særdeles velbevaret skib sammen med et stort antal genstande så som slæder, en vogn, tekstiler, rejseudstyr, senge, en stol, rituelt udstyr og kister. I skibet lå også resterne af to kvindeskeletter. Fundet gav indblik i en nordisk, hedensk kvindeverden, der tidligere ikke har været megen dokumentation for. Osebergfundet tilhører Kulturhistorisk Museum i Oslo og er udstillet i Vikingskipshuset på Bygdøy.
Siden den gang har teoriene og diskussionerne været mange. Hvem var kvinderne i skibet? Hvor kom de fra? Var skibet kun bygget til graven, og hvis ikke – var det i det hele taget sødygtigt? En tidligere rekonstruktion tydet stærkt på det modsatte.
Dette var baggrunden for, at Oseberg Vikingarv i 2010 startede bygningen af en ny rekonstruktion af skibet i Tønsberg. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Vikingskipshuset i Oslo og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det blev samtidigt vedtaget at bruge vikingetidens byggemetoder og værktøj, så vidt det var muligt. Fagligt ansvarlig under hele byggeprocessen var Thomas Søes Finderup, en af Danmarks mest erfarne traditionsbådebyggere. Denne bog drejer sig om hvilke erfaringer han og de øvrige bådebyggere har høstet gennem arbejdet med det nye skib ”Saga Oseberg”, som blev søsat i 2012. Dermed er et nyt kapitel føjet til Nordens vikingehistorie.
