rhizom, simulacrum og flugtlinier. Disse anvendes som de bærende principper i den omfattende undersøgelse af Rushdies værker, da Søren Frank ser et intellektuelt slægtskab mellem Rushdie og Deleuze, hvad angår verdensanskuelse, æstetik og identitet.

I første omgang analyseres romanen Grimus som en foregribelse af de temaer, der for alvor bredes ud i Rushdies efterfølgende værker. Derefter tegnes der et billede af Deleuzes litterære teori – primært gennem en præsentation af begreberne simulacrum og rhizom. Der er således et intellektuelt slægtskab mellem forfatteren Rushdie og filosoffen Deleuze, hvilket viser sig på tre niveauer: verdenssyn, kunst og subjektivitet.

I bogen får læseren en grundig indføring i Salman Rushdies romaner, hvor fokus ligger på litterære temaer, på form og på udsigelse. I bogen undersøger forfatteren også Rushdies poetik, som den udtrykkes primært i fx Fantasiens hjemlande og Gå over stregen – Essays og kommentarer 1992-2002, og han ser på, om poetikken er i overensstemmelse med Rushdies æstetik, sådan som den udfolder sig i hans romaner.

Søren Frank, adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.