den tyske besættelsesmagt, og efterbesættelsen blev han som den eneste minister ved byretten dømt for samarbejde med tyskerne, men frikendt ved landsret og højesteret, hvorefter han udvandrede.

Hans dagbog 1941-1943 er den mest omfattende dagbog, som kendes fra nogen minister fra perioden, og ikke mindst hans referater af ministermøder og møderne i det såkaldte”Nimandsudvalg” giver en uovertruffen indsigt i  meningsudvekslinger og beslutningsprocesser i samlingsregeringen – til forskel fra de officielle ministermødereferater, som på ingen måde afspejler, hvad der faktisk foregik.

Med Gunnar Larsens dagbog får vi et helt nyt indblik i, hvilket pres regeringen fungerede under, og hvor stor en splittelse der i vitale spørgsmål var tale om. Der var nok tale om samling, men ikke om enighed, endsige loyalitet iblandt de partier, der stod bag regeringen. Der er overraskende nyt om centrale regeringspartiers syn på modstandskampen, hvor det bl.a. blev overvejet at lade modstandsfolk henrette.

Dagbogen belyser også Gunnar Larsens virke som minister for offentlige arbejder samt hans indstilling til samarbejdet med besættelsesmagten og hans besøg i både Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa, hvor man ser, hvor langt han var villig til at tro den tyske propaganda. Endelig giver dagbogen indblik i, hvordan politikerens og erhvervslederens interesser ofte gik hånd i hånd hos Gunnar Larsen.

Udgivelsen sker i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek,under ledelse af historikerne John T. Lauridsen (Det Kgl.Bibliotek) og Joachim Lund (CBS).