kritik af den i øjeblikket fremherskende fagøkonomi.

Luhmanns forståelse for penge giver forudsætning for at forstå, hvorfor det økonomiske system har udviklet sig frem til en situation, hvor 85 enkeltindivider ejer lige så meget som jordens 3,5 milliarder fattigste, og hvor der bliver mindre og mindre at fordele, i takt med at verdens forarmede masser forsøger på at leve op til sine gældsforpligtelser.

Systemteorien er nøglen til forståelsen for, hvorfor det økonomiske systems rationalitet fører til miljømæssig og social forarmelse, og hvorfor pengesystemet af i dag af indre nødvendighed underminerer sine egne forudsætninger.

Kommentaren til Luhmanns værk fører systemteorien ind i en referenceramme, hvor Joseph A. Schumpeter og J. M. Keynes fungerer som komplementerende størrelser. Resultatet er en sociologisk og økonomisk videnskabelig referenceramme, som underminerer de gamle klassiske økonomiske teorier.

Kritikken er ideologisk neutral, dvs. fri af det traditionelle modsætningsforhold mellem højre og venstre. Det er også forklaringen på, hvorfor potentialet i denne videnskab aldrig rigtigt har fundet afsætning inden for den fagøkonomiske videnskab, der for længst er gået under for ideologi og kommercielle interesser.