Uddrag af bogen 

Selvom hun ikke ville, kiggede hun op. De to politibetjente var tydeligvis usikre på den uventede opbremsning, og en af dem greb Mohammad i overarmen. Det kom som et glimt, da Mohammad smilede til hende. ”Din forbandede kusse,” sagde han på urdu. ”Det hele er din skyld. Når det her er overstået ... finder jeg dig. Husk det! Og når jeg finder dig, vil jeg dræbe både dig og barnet.” Han fremviste sine hvide tænder. ”Skat, du ved det, ikke? Først knepper jeg dig, indtil du tigger om at dø, så hugger jeg dig i småstykker og fodrer dig og babyen til hundene. Ingen vil nogensinde finde jer.” Kontrasten mellem hans blide stemme og de truende ord fik hende til at krympe sig. Selv her, i en retssal, med politi, advokater og repræsentanter for hele det norske retsvæsen til stede, følte hun frygt. Advokaten, som sandsynligvis ikke forstod, hvad Mohammad havde sagt, skubbede ham let i ryggen for at få ham til at fortsætte. Mohammad viste sine hvide tænder igen, og et nyt smil lyste op. Næste dag rapporterede avisen, at han havde været rolig og fattet. ”Du er min. Glem ikke det. Og jeg lover,” hans stemme sænkede sig, ”uanset hvor du er: Jeg kommer og henter dig!”