tidligere har været oversat.

I første bind af denne tobinds-udgave finder man de samlinger, som han nåede at få udgivet: Groteske og arabeske fortællinger I-II (1840), hvor han veksler mellem det groteske – det absurd morsomme – og det arabeske – de rastløse og dunkle afsøgninger af sindets irgange. Og Fortællinger (1845), hvor C. Auguste Dupin dukker op, mesterdetektiven, som føjede nye alen til Poes berømmelse og blev hans måske mest kendte og elskede figur.

I andet bind er samlet alle de fortællinger, Poe aldrig selv opnåede at se udgivet i bogform, heriblandt klassikere som Hjertet, der sladrede og Den aflange kasse. Men også mindre kendte værker, bl.a. Morgen på Wissahickon, der først blev genopdaget mange år efter hans død, og den ufuldendte Fyrtårnet, som man fandt i manuskriptform blandt hans efterladte papirer.