i alle essays. Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger. I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaberværk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Omtale

"Tankevækkende essay om det skæbneløse samfund (...) Jakob Wolfs essay om sammenhængskraften er både aktuelt og besidder en flig af noget tidløst (...) Et essay, der former en hel bog af skuffearier. Heldigvis klinger de smukt hver for sig og indeholder alle en form for wolfsk samtidskritik, hvor mennesket i varierende og indbildske sammenhæng forsøger at frarøve Gud dirigentstokken og flygte fra skæbnen."

- Kirke.dk

"Jakob Wolf er skarp og forbilledlig klar i sine analyser. Sigtet med analyserne er at vise, at sammenhængskraften i et samfund kun findes, hvor naturvidenskab, filosofi og teologi, kunst og kultur spiller sammen og gensidigt belyser og korrigerer hinanden."

- Præsteforeningens Blad