også vej ud af sorgen. Fortællingen er krydret med forfatterens egne collager og digte, der væves smukt ind i teksten. Rashani Réas forældre er begge kunstnere, der giver deres børn valget mellem at vaske op eller skrive digte, og hele tiden opfordrer de dem til at udforske naturen og eksistensens mysterium. Men familien rammes også af stor sorg, som får livet til at falde fra hinanden. Som voksen, midt i en dyb livskrise, kulminerer pludselig lang tids smerte på en enkelt nat. Rashani Réa bryder sammen, men i sammenbruddet kommer et digt til hende. Hun får digtet trykt på et postkort, og det spreder sig som en steppebrand over hele verden og rører tusindvis af hjerter. Lars Muhl skriver bl.a.: “....det digt af alle, jeg holder mest af. Det er helt på højde med (....) de bedste af Rumis digte. Og så er det svært at nå højere. Det, der ikke står skrevet med ord, står skrevet med stjerneskrift mellem linjerne.” Rashani Réas livshistorie udvider hjerter. Det er en smertefuld, men inspirerende saga, der følger forfatteren fra barndommens nysgerrige uskyld, gennem den dybeste sorg til anerkendelsen af eksistens skønhed og vores fundamentale helhed. En hyldest til livet og al det, der ligger på den anden side af sorg og sønderknusthed.