Sangen om den gamle sømand (The Rime of The Ancient Mariner), som dette lille bind poesi har fået navn efter, er et af den romantiske litteraturs flotteste og mest indflydelsesrige digte. Det er skrevet af Samuel Taylor Coleridge omkring år 1800, og er ikke alene et eksistentielt digt om forholdet mellem verden og ensomheden og evigheden. Det er også en af de tidligste, såkaldt gotiske tekster, hvor uhyggen, der ryster sjælen, er et af virkemidlerne.  

Ib Johansen har nyoversat digtet og indledt det med et kyndigt forord til serien Bureauets Lommebibliotek hvor det udkommer sammen med andre digte af Coleridge og et udvalg af hans digterkollega og samarbejdspartner William Wordsworth.  

Det er der en god grund til. I endnu højere grad end Coleridge er Wordsworth en digter, der på samme tidspunkt indfanger de romantiske strømninger, som fik så stor betydning for den udvikling, der førte til vore dages individualitet og følelse i litteraturen.  

I udvalget af Wordsworth indgår hans forord til den digtsamling, de to udgav sammen, Lyrical Ballads, som blev startskuddet til den engelske romantik, og hvori han fortæller om det litterære ærinde, de er ude i, nemlig at gøre litteraturen mere tilgængelig for alle og enhver, ved at beskrive "hændelser og situationer fra det almindelige liv og at berette om dem eller beskrive dem, hele vejen igennem, så vidt det var muligt, ved at vælge at benytte sig af et sprog, som virkelig bliver talt af mennesker."