og indtil den dag, hvor Carl på grund af alder måtte sætte savværket til salg. På det tidspunkt var konkurrencen og omkostningsniveauet for stort til, at en mindre virksomhed som Jystrup Savværk kunne stå distancen overfor andre større danske eller udenlandske firmaer, hvorfor sønnen Orla ikke turde binde an med at fortsætte virksomheden.

Gennem bogen får læseren indblik i, hvordan Jystrup Savværk voksede, hvad der blev produceret, hvordan arbejdsgangene var fra kævlerne kom ind, til de færdige produkter blev sendt af sted fra savværket, og ikke mindst hvordan det var at arbejde på et mindre lokalt savværk.

Beretningen slutter, da Jystrup Savværk i 1967 sælges, og 10 år senere efter virksomhedens ophør overtages af Ringsted Kommune. Området ender med at blive grundlag for etableringen af endnu en drøm, nemlig Bofællesskabet Savværket, som nu mere end 25 år senere lever i bedste velgående.

Carl Christensen døde i 1987 med en så stor tilfredshed med de resultater og mål, han og Trine havde sat sig, at han ved deres guldbryllup kunne sige: "Jeg ville ikke have noget imod at gøre det hele om."