Saxo og hans samtid er et opgør med opfattelsen af Saxo Grammaticus som en tendentiøs og utroværdig kilde til middelalderens Danmark.

Middelalderens krønikeskrivere tilpassede deres beskrivelser af verden og tidens tankegods til nye udfordringer og politisk bekvemme mål. Historiske kilder som Saxos danmarkshistorie indeholder dog vigtig information om samtidens samfund. Ville man som Saxo bruge sin historieskrivning til at overbevise andre om en bestemt opfattelse af tingenes tilstand, måtte fremstillingen indeholde så meget sandhed, at den virkede troværdig for modtageren af budskabet. Derfor må der bag Saxos mange fantastiske fortællinger om fortidens danere og deres bedrifter gemme sig et mønster af tænkemåder og fænomener, som læserne kunne nikke genkendende til.

Med dette som udgangspunkt giver en række historikere deres bud på, hvad teksten Gesta Danorum siger om 1100-tallets våbenbrug og krigsførelse, gavegivning og rituelle handlinger, retlige problemstillinger og folke- og fædrelandsbegreber. Analysen retter sig samtidig mod forfatterens politiske retorik og historiske fortællestil, og derved kaster bogen nyt lys over Saxo og hans samtid.