være det. Udvekslingen fandt løbende sted og nu igen på papiret. - Et indledende kapitel former sig som en afsked med den afdøde lærer og ven, forfatteren Villy Sørensen og hans bog ''Jesus og Kristus''. To mindre kapitler forholder sig til to kollegers humanvidenskabelige engagement. Et kort kapitel diskuterer alderdommens tab med Simone de Beauvoirs bog om ''Alderdommen''. I det længste kapitel vender forfatteren sig mod antikkens Italien, for derfra at bevæge sig frem mod Italien af i dag. I centrum står katastrofen som trussel, realitet og æstetisk tiltrækning i skikkelse af katastrofe-bjerget Vesuv. Det sidste kapitel forsøger i et billede af Palle Nielsen at nærme sig krisen i forholdet mellem kønnene, der er opstået i kølvandet på den fælles frigørelse ved at efterlade dem rådvilde om hvad så? Kan vi have et liv sammen uden overordnede regler?