i sin barndomsbygd Claushavn. Men straks efter hjemkomsten får han det dårligt, og en undersøgelse hos lægen i Jakobshavn afslører, at han har en ondsindet lungetuberkulose. Året er 1944 og der er ikke mulighed for at komme til behandling i Danmark, så han bliver indlagt på sygehuset i Godthåb. Her forsøger man at kurere ham med datidens eneste mulighed, nemlig pustning af lungerne. Det lykkes tilsyneladende, men straks da den unge Jørgen er tilbage i sin bygd, får han tilbagefald og denne gang endnu værre end første gang. Og sådan går det gang på gang gennem 6 år. Endelig i 1949 bliver han sendt til Rigshospitalet i København, hvor det opdages, at Jørgen ikke blot har lungetuberkulose men også en medfødt hjertefejl. Endelig bliver det taget professionel hånd om den unge mand og han kan efterfølgende erklæres for rask.

Dette kunne sagtens blive til en lang og selvmedlidende jeremiade, men det er det ikke. Skønt bogen i detaljer skildrer et sygdomsforløb, har Jørgen Fleischer trods alt haft overskud til at fortælle om sine rejser frem og tilbage mellem Godthåb og Claushavn, - rejser som dengang udelukkende kunne ske med skib; det sidste stykke vej fra Jakobshavn og til Claushavn med robåd, hvilket ikke altid var uden dramatik. Også om hverdagslivet i en lille bygd i Nordgrønland under og efter 2. verdenskrig fortæller han levende og engageret.

Jørgen Fleischer blev senere uddannet som journalist og var gennem mange år redaktør af den gamle grønlandske avis Atuagagdliutit / Grønlandsposten.