(ca. 1100-1300) fordelt over hele Tyrkiet, beliggende dels i de større byer og dels langs de daværende handels- og pilgrimsruter, der var spundet som et netværk over det meste af halvøen, og som forbandt Vesteuropa med andre dele af Mellemøsten foruden med det fjernere Centrale Asien og Kina.

Middelalder og Islam
Det østromerske Rige med sit magtcentrum i Konstantinopel (nuværende Istanbul) fik i høj grad fremskyndet sit forfald og totale opløsning af nomadiske stammer fra Central Asien (Turkmenere) og af angreb og erobringer (jihad) udført bl.a. af det dengang magtfulde selçukiske imperium, der i en periode beherskede store dele af Mellemøsten lige fra det vestlige Anatolien (Tyrkiet) til Indien og Kina.
Dette imperium var tidligere blevet islamiseret af Arabernes erobringer, men grundlagde i 12-1300-tallet et muslimsk samfund i Lilleasien, som de efterfølgende Osmanner fastlagde, udbyggede og udvidede til Det osmanniske Imperium, der eksisterede stort set fra 1453 (erobringen af Konstantinopel) indtil det 20. årh.

Else Marie Johansen er arkitekt og har selv på egen hånd rejst og arbejdet i dette område i de seneste 10-15 år og har bl.a. som bygningsarkæolog undersøgt flere ruiner af karavanestationer i sydvest Tyrkiet mellem de nuværende turistdestinationer Antalya og Alanya og storbyen Konya, der var hovedstad i middelalderens rūmselçukiske imperium.