”Det er ved hjælp af distinktionen mellem livet selv og det livsopretholdende liv samt distinktionen mellem de to former for livet selv, som kan benævnes selvudfoldelse gennem verdenserobring og verdenstilegnelse gennem selvhengivelse, at kernen i Ibsens og Pontoppidans forfatterskaber er blevet bestemt som udforskningen og klarlægningen af gyldigheden af og begrænsningerne i det vesterlandske faustiske ideal om selvudfoldelse gennem verdenserobring.”

Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.

Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.