Spar op til
43 kr.
Jamilet er skønheden selv, men på grund af et modermærke bliver hun sammen med sin mor forvist fra den overtroiske mexicanske landsby, hun er født i. Jamilet kommer aldrig i skole, og frem til moderens død lever hun isoleret.
Efter moderens død flytter hun til sin tante, og hun hjælpes til et job på det lokale hospital, hvor hun møder den mystiske patient Señor Peregrino.
Herfra vokser romanen og bliver en gribende fortælling om livets vej - som er belagt med kærlighed, katastrofer, håb og evig forandring. "
Jeg læste meget langsomt til sidst, bare for at få den til at holde længere. At læse den, var ligesom at lytte til et meget smukt stykke musik,” fortæller boghandler Pernille Dam Poulsen, Willam Dam Boghandel, Rønne, der netop har vendt sidste side i Cecilia Samartins bog Senor Peregrino.
Cecilia Samartin (1961) er født i Cuba, men voksede op i Los Angeles, idet hendes forældre flygtede fra revolutionen. Hun er uddannet psykolog fra UCLA og arbejder som socialarbejder blandt mellem-amerikanske indvandrere sideløbende med sit virke som forfatter. Cecilia Samartin har høstet både anmelderroser og flere priser, og hendes bøger er solgt til oversættelse i en række europæiske lande. I Norge har Cecilia Samartins bøger toppet bestsellerlisterne i de senere år og har solgt i næsten 500.000 eksemplarer. Dermed har Samartin ”slået” både Dan Brown og Stieg Larssonverig roman.mmehjerte.
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Señor Peregrino" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En overraskende bestseller
Romanen om den udstødte pige Jamilet og hendes møde med en psykiatrisk patients historie er lang og sentimental. Bevares, bogen har et strejf af latinamerikansk magi, men tilsyneladende har den solgt i uhørte mængder i Norge. Forstå det hvem der kan. [Kort referat]
Elsker mig, elsker mig ikke, elsker ...
Denne kærlighedsroman har enkelte gode momenter i beskrivelsen af indvandrermiljøer i LA og det nogenlunde sammenhængende plot. Men klichéerne står i kø, personerne er ”flade som pap”, og handlingen er ”i al sin jammerlige forudsigelighed” uden spænding. [Kort referat]