med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.
I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥
”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★
"Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred" – Jyllands-Posten ★★★★
"Fosses underspillede prosa funkler (...) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama"  – POV International

Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.