Balzac bliver ofte betragtet som realismens grundlægger, men fra denne historie første gang blev trykt i Revue de Paris i 1834, stod det klart, at han også dyrker og mestrer andre litterære genrer. Og mesteren betragtede selv denne bog som sit hovedværk. Han blander elegant sin tids verdenssyn med myter, filosofi, spiritualitet og religion.

I virkeligheden er Serafita det perfekte, androgyne menneske eller en slags engel – eller et Frankensteins monster. Skabt af forældre i det dunkle lys af Emanuel Swedenbergs rationalistiske mysticisme (som også spiller en væsentlig rolle i Lars von Triers Riget) er hun det fremmeste billede på det nye menneske og den nye religion.

190 år efter historiens første udgivelse spiller bogens temaer ind i den tid, vi står i. Det androgyne som kønsidentitet og som kærlighed. Det er det spirituelle og mystiske, der forener ånd og krop med den vilde, kolde, nordiske natur og tanken om en helt ny måde at være menneske på.