Houellebecq i Sønderborg

[Om den franske udgave] Fortvivlelsen er større end nogensinde i Michel Houellebecqs nye roman ”Sérotonine”, men for første gang glimter et håb.

Houellebecq hos de gule veste

For Houellebecq er kvinder stadig defineret ved deres blowjob, men der er mere på spil også denne gang.

Tilværelsens ulidelige træthed

[Om den franske udgave] Weltschmerz. Michel Houellebecq er i misantropisk storform med sin sydende samfundskritiske roman om en livsled embedsmand, der søger sin undergang i en blanding af alkohol og antidepressiver.

Menneskedyret spiddet med isnende ironi

Også i sin syvende roman spidder Houellebecq menneskedyret og al dets uvæsen med knivskarpe analyser tilsat isnende ironi, men også horrible generaliseringer.

Lidt irriterende, barokt humoristisk og ætsende spydig

Michel Houellebecqs nye roman, »Sérotonine«, er på samme tid meget genkendeligt og godt nyt fra den franske provokatør-forfatter.

Sammenbruddets geni

[Om den franske udgave] Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.

Serotonin – Houellebecqs nye roman er et mesterstykke udi livslede

Det elegante ved Michel Houellebecqs forfatterskab er, at man ler højt midt i al alvoren. Franskmandens syvende roman, Serotonin, er ingen undtagelse: Landbrugspolitikken i Frankrig får én over nakken, selvmordstanker er evigt presserende hos Florent-Claude og modløsheden, der synes tæt forbundet med det at være menneske i den vestlige verden, gennemsyrer romanen

At håbe hinsides ethvert håb

Michel Houellebecq leverer i Serotonin endnu et stærkt kritisk blik på et vestligt samfund i forfald. Europæiske landbrugsreformer og nedbrydelsen af traditionelle værdier skaber ifølge Houellebecq fremmedgørelse og nihilisme, og romanens hovedperson må uden glæde eller forløsning bevæge sig handlingslammet igennem en verden, der har skabt sine egne kriser.

Når fisse er kærlighed og alt er, som det plejer

Houellebecqs nyeste roman handler om kærlighed. Det virker nyskabende for en forfatter, der er kendt for at provokere med sine apatisk-aggressive mandefigurer. Men i virkeligheden er det den samme grundidé som for femogtyve år siden.