På Ry folke- og realskole fremhævede lærer Mortensen Bjarnes digte, og han fik i de sidste skoleår lov til at skrive og aflevere digtene i stedet for dansk stil. Han fortsatte med poesien i flere år. Men han spillede også musik, og på et tidspunkt begyndte han at skrive tekster til sine egne sange. Og snart fyldte sangskriveriet og senere arbejdet så meget, at digtningen gik i stå for i de næste mange år at ligge helt stille.”Men før jul i 2019 begyndte jeg at skrive digte igen, og det var som at tage en gammel kærlighed op. I digtene tager jeg udgangspunkt i mit eget liv. Jeg arbejder med tunge emner, blandt andet alvorlig sygdom. Men i udtrykket arbejder jeg med en vekslen mellem alvor og humor, mellem tungt og let,” siger Bjarne Frøslee Ibsen.

De enkelte digte fremstår umiddelbart let tilgængelige, men med et overraskende twist som i digtet ”Jeg sidder bare”: Jeg sætter mig aldrigInd i tingene.

Jeg sætter mig bare … Det surreale i titlen på digtsamlingen hentyder til, at Bjarne Frøslee Ibsen piller fragmenter ud af virkeligheden, som gennem hans sproglige bearbejdning af den kommer til at fremstå på en ny måde. Digtene er på den måde med til at give et andet syn på verden, en ny erkendelse af tilværelsen.

Både i sit arbejde som psykolog og i sin digtning er Bjarne Frøslee Ibsen inspireret af Søren Kierkegaard, der gennem sproget afdækker lag af erfaring, som gennem lang tid har aflejret sig i sproget. Bjarne Frøslee Ibsen er født i 1955 i Ry. Han er cand.psych., ph.d. og var i mange år leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste, nu selvstændig konsulent. Han bor på Fanø, hvor han og spillemakkeren Niels Thorlund af og til optræder med deres egne sange til gengæld for gratis ølbilletter.