Litteraur i gåseøjne
Pablo Llambias afslutter sin sonet-trilogi med en happy end, men om den også gælder for læseren, kan man sætte spørgsmålstegn ved. Projektet er interessant, for som læser aner man ikke, hvad man sidder med. Håner forfatteren de medfølende læsere og udstiller folk, som drømmer om noget tabt? Eller skal læserne have ondt af forfatteren, fordi han er i et eksistentielt drama? Anmelderen hælder mest til det første. [Kort referat]