Sex Rougeaf Pablo Llambías

En tiltrængt fornyelse af dansk lyrik

Pablo Llambías lægger endnu engang de mest intime personlige bekendelser frem til frit skue i denne tredje del af sin over 1000 sider lange sonettrilogi. Den klassiske sonet har digtene ikke meget andet til fælles med end de 14 obligatoriske verslinjer, men som lyrik kan bogen/bøgerne godt betragtes som 'startskuddet til en ny bekendelsespoetisk strømning' hvor humor og selvironi blandes med 'et overflødighedshorn af forskelige synsvinkler, stilarter og emner.' [Kort referat]

Litteraur i gåseøjne

Pablo Llambias afslutter sin sonet-trilogi med en happy end, men om den også gælder for læseren, kan man sætte spørgsmålstegn ved. Projektet er interessant, for som læser aner man ikke, hvad man sidder med. Håner forfatteren de medfølende læsere og udstiller folk, som drømmer om noget tabt? Eller skal læserne have ondt af forfatteren, fordi han er i et eksistentielt drama? Anmelderen hælder mest til det første. [Kort referat]

Det lysner for Llambías

Først den gode nyhed: Pablo Llambías har fået det bedre. Han er ikke længere så plaget af de angstanfald og depressioner som tidligere. Den dårlige nyhed er, at han endnu engang har presset sin midtvejskrise ned i sonetform og fået dem udgivet i en bog med titel efter et stort bjerg. Optegnelserne er ret kedelige og mislykkede som litterært eksperiment. [Kort referat]

Ramt af ingenting

Dette er tredje bind af forfatterens forsøg på at producere dagbog i form af sonetter. Anmelderen forstår ikke helt, hvad forfatteren vil med disse tre sonetbøger, som er lange og kedsommelige. Serien er en 'sjældent energiforladt, leverpostejsagtig tekst', hvor alting ligesom kører i samme rille; i samme tunge gear, den ene versefod efter den anden. Det er som om, bogen ikke vil noget. [Kort referat]