Selvportræt af forbryderen som ung mand
Efter at have læst russiske Nicolai Lilins fortælling om en opvækst i et samfund af sibiriske forbrydere i tiden omkring Sovjetunionens kollaps, har man været ’vidne til ufatteligt mange slagsmål, bandeopgør, knivstik, voldtægter og likvideringer.’ Bogen er barsk med barsk på og ganske tankevækkende som indblik i en kultur med helt andre moralbegreber og værdisæt end vestlig materialisme. Men det trækker ned, at den lanceres som selvbiografi når selv forfatteren – hårdt presset ‒ har indrømmet, at den nok nærmere er en roman. ’Dét falder ikke ud til Nicolai Lilins fordel. Dertil skriver han for formålsløst, for ensformigt, for karikeret, for forhippet på at være brutal og - nok værst af alt - for forelsket i sig selv.’ [Kort referat]
