mange måder den digteriske horisont i Kina. Før ham var der visse emner, der blev anset for passende for et digt, og visse, der var upassende. Men Du Fu var altfavnende og trak hverdagen med ind i lyrikken.

Han skriver om de store begivenheder i sin tid – især den katastrofale borgerkrig. Men han fortæller også om, hvordan stråtaget blæste af hans hus eller dengang, han i fuldskab blev kastet af hesten – og om småfiskenes og abernes liv. Han fortæller om sin familie og sine venner, og han lever sig ind i, hvordan det må være at være en forsmået hustru, der ældes i fattigdom, eller en bondedreng, der bliver tvangsudskrevet til hæren.

Men indimellem bliver det rent ud universelt - når digteren bliver seer og seende: