i kontakt med behandlingssystemet.
Psykisk syge har det på præcis samme måde som alle andre. Samfundet har et kæmpestort ansvar for at finde løsninger til netop sindslidende. De er på forhånd udsat for så mange stigmatiseringer (fordomme) fra samfundets side. Derfor kan man også kræve, at samfundet er med til at hjælpe sindslidende. Det er et fælles ansvar. Så sindslidende kan opnå tilfreds- stillelsen ved at give noget tilbage til samfundet. Lige som alle andre.
Hvad er med til at skabe et godt liv hos sindslidende?
Dette spørgsmål har jeg forsøgt at besvare i min bog ved at beskrive vi sindslidendes vilkår, og sådan som det har været for mit vedkommende. Bogen, som du her har overvejet at læse, vil på ingen måde give sig ud for at være et videnskabeligt værk. Den er blot i al beskedenhed en helt særegen kombination af:


• En fortælling til stimulans og eftertanke. Om symptomer, der har deres egen logik og mening. Om min kamp for at få den bipolare maniodepressive affektive sygdom under kontrol. Hjulpet af indsigtsfulde professionelle og min partner, der nægtede at opgive håbet. En sejr, som de færreste troede mulig.

• Og en beretning om psykiatrien, somme tider galgenhumoristisk og ind imellem drøje ord, som nok bør nydes i småportioner.


Bogen er et tilbageblik af min rejse i den bipolare maniodepressive affektive sygdoms barske landskab. Og om det at leve et liv, som hele tiden er følge af denne bipolare maniodepressive affektive sygdom. Overvundet - kapslet inde foretrækker jeg at kalde det - med viljestyrke og robusthed. Jeg har forsøgt at skrive min bog i et let og præcist sprog. Jeg ønsker god læselyst for de, der kunne tænke sig at stifte nærmere bekendtskab med bogen.