Men det gælder også i høj grad vores ”sjælelige ernæring”, hvor det styrker os, når vi beskæftiger os med åndelige interesser og har et positivt livssyn med kærlig forståelse af vore medvæsener. Til gengæld begrænser det os, når vi har vrede og antipati, og når vi fylder vores bevidsthed med tanker og følelser, som ikke er på højde med vores sjælelige kapacitet. Martinus nævner her som eksempel litteratur og underholdning om forbrydelser, vold, hævn og straf.