i dens mangfoldighed. Det religiøse, poetiske sprog er derfor et fundamentalt sprog med sine egne kriterier for troværdighed. Bogen udfolder dette i en række kapitler, der kaster nyt lys over eksistentielle og religiøse temaer i en trinitarisk stemt sjælesorg.
“Sjælesorgens poetik” retter sig mod studerende på de teologiske fakulteter og ikke mindst pastoralseminarierne, ligesom den forsøger at spænde en bue mellem teori og praksis. Bogen vil desuden være relevant for alle, der er optaget af de eksistentielle vilkår og den sjælesørgeriske samtale.