New York og Haïfa i 1982, til hans mors, Sadies, liv i 1962 i Canada, og endelig hører vi om oldemor Kristinas liv under Anden Verdenskrig i nærheden af München. Undervejs fletter familiemedlemmernes stemmer sig ind og ud af hinanden, men selve historien fortælles fra et barns lidt skæve synsvinkel, der til tider giver både rørende og humoristisk-naive versioner af det, der foregår. Sol virker ved første gennemlæsning som et overdrevent forkælet og neurotisk-hysterisk barn, men efterhånden begynder man at forstå, at han slæber rundt på det meste af et århundredes traumer og tab. Sadie konverterede som yngre historiker til jødedom og har sat familielivet over styr i sin fanatiske jagt på at opspore sin mors tyske rødder. Hun er vokset op hos sin mors forældre i et bedsteborgerligt og beklumret miljø, da moderen selv havde travlt med at være en del af de glade og frie 1960'ere. Mod slutningen bliver Kristinas hemmelighed - som i en anden kriminalroman - afdækket. Som lille pige blev hun - som led i nazisternes Lebenbornsprogram - kidnappet fra sine jødiske forældre i Baltikum og sendt til en tysk-arisk familie, der tog hende til sig. Efter krigen "stjæler" De Allierede hende tilbage ved at lade et canadisk ægtepar adoptere hende. Hele slægtens historie bygger således på løgne, fortielser og brud. Konsekvenserne af historiske og politiske omstændigheder og begivenheder overlever utallige slægtsled.