Skagens øge-kæle og tilnavne er ofte nævnt sporadisk i den omfattende litteratur der er skrevet om Skagen, men ingen har mig bekendt forsøgt at samle noget med bagrundende for disse navnes oprindelse, samt de ofte morsomme historierne der lå bag.  Alle personer i bogen eksisterer eller har eksisteret, men forfatteren har af respekt for personerne og lovgivningen i denne nøgleroman og opslagsværk, valgt kun omtale øge, kæle eller tilnavnet, titlerne og historierne bag navnet, -enkelte steder krydret med egne oplevelser, historier fra mine udgivne bøger og genfortalte historier. 

Disse øge-, kæle-, og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Skagen-særlig på havnen, altid har været udpræget. 

Materialet til bogen er indsamlet med hjælp af Skagen Lokalhistoriske Forening, mange hundrede facebook brugere med tilknytning til Skagen, og en masse dejlige menneskers henvendelser, for hvem det var vigtigt, at dette stykke af Skagens kulturhistorie ikke gik tabt.                                                                                                                                                         

Eksempel: Tæwdo. En kendt kusk på havnen dengang man kørte fisk med hestevogn. Han, der var mere end almindelig stærk, var af vognmanden udstyret med en kornskovl, hvor bladet var tre gange en almindelig skovl, som han brugte når han læssede sand og grus på vognen. Han hed oprindelig Theodor, men blev kaldt Tæwdo. Han, var som Niels Hausgaard vil sige en praktisk begavet slider, og suveræn som kusk både til transport eller når der skulle stables bundgarnspæle. Han, der var ungkarl, levede en kummerlig tilværelse og var ofte lidt beruset, men hesten kendte jo vejen og fandt altid hjem. Han var også godmodig og havde han penge – ja så havde alle bumserne også penge.