Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.

Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.