været indlagt eller på vandring)."

Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.

I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo. Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.