Og selvfølgelig er det Dicte, der først hører lyden. Den krasse lyd af plastic, der skraber mod sten. Det er også hende, der får øje på den blå balje, der ligger og vugger i åkanten. Og det er hende, der svømmer ud og bugserer det lille, døde Mosesbarn ind på land, mens der i det samme går hul på noget i hende selv.

Opklaringen af den hjerteskærende mordgåde bliver historien om tre veninder. Om almindelige liv, hvor alt fremstår pænt og normalt, men hvor sprækkerne før eller siden åbenbarer sig. Dem man ikke kan forsikre sig imod.