titlens urene sjæle. Jeg har glædet mig over den afvæbnende muntre forårsstemning og digtenes uortodokse surrealistiske billeddannelse. Der er jo her tale om et par kærlighedshistorier i en ganske borgerlig ramme men poetisk transformeret til dejlige personlige forestillinger. Her spiser man f.eks. ´helleristninger med tandsmør´ til morgenmad for lidt efter at boltre sig i et vandland med ´sæbeboblende armhuler´. Sjov og ballade hele vejen igennem, ingen alvor - og dog: en mærkbar og velgørende kunstnerisk alvor.«