Som filosofisk æstetik undersøger bogen den tese, at skønheden er et særtilfælde af sansning, aisthēsis, et begreb, der må stå i centrum, og hvorfra de væsentligste begreber må udspringe. For at forklare, hvordan sansningen, nuet og skønheden er knyttet sammen, inddrages nogle af filosofiens største navne. 

Analyser af litteratur, billedkunst og film indgår forat kaste lys over æstetiske idéer som det skønne, det hæslige, smag, landskab og kunstværk. Til sammen sigter studierne efter at indkredse, hvordan skønhedensbegreb er blevet udformet i den vestlige tradition.