klient og terapeut bygger den sammen gennem brugen af skrivning som den centrale del af den terapeutiske proces. Klienter lærer at skrive fra nye og anerkendende positioner og ændrer dermed deres livshistorie i processen. Selve skrivehandlingen åbner for, at betydninger eller erfaringer, der har været ignoreret eller uudtalt, atter kan deltage i fortællingen. Penn beskriver det, som at klienter udvider deres stemmer. Indlevende imaginationer peger på sprogets uendelige samskabende muligheder, dets magt og magi. Brugt terapeutisk i f.eks. familieterapi, ved relationelle traumer eller kronisk sygdom, opløses de fastlåsende mønstre og lader ny mening blomstre. Altid med udgangspunkt i den konkrete situation præsenterer Penn os for den mangfoldighed af rige ideer og praksisser, som hun indlevet og kreativt anvender og videreudvikler. Særligt centralt står Gregory Bateson, Milanogruppen, Mikhail Bakhtin, Tom Andersen og Kenneth Gergens arbejder. Indsigtsfuldt beskrives terapeutens ikke-vidende position og lyttende stemme samt brugen af cirkulære spørgsmål, positiv konnotation, fremtidsspørgsmål og reflekterende processer. Særligt systemisk og socialkonstruktionistisk orienterede terapeuter, konsulenter og sundhedsprofessionelle vil i denne bog finde inspiration til at arbejde med skrivning som en virkningsfuld tilgang.