om en gyserforfatter, der lige præcis ved, hvor både frygten og berøringsangsten er størst. Da moderen har glemt at hente datteren i daginstitutionen, erklærer den søde lille, at moderen fra og med dette øjeblik i hendes øjne er død. Hvor mange har ikke hastet til børnehaven lige før lukketid med den angst i baghovedet? Blandt meget andet er Dagsson således også god til at skubbe til de urimelige forventninger, vi stiller til os selv. Hos Dagsson står mødrene foran spejlet og tænker på, hvor smukke de er, sammenlignet med deres mere uheldige døtre. Også selv om de beroliger døtrene med, at de selvfølgelig da også skal vokse op og blive til tynde anorektiske pinde i smart tøj ligesom deres mor. Og når det søde lille barn sidder ude på tønden og laver stort og skråler »Jeg er færdiiig!«. Hvad svarer moderen så? Jo, at »... du er bare så ulækker«! Dagsson har en særlig teknik, hvor han ikke bare går planken ud, men også vender det en ekstra gang i luften, så det vildeste tabu præsenteres som en helt hverdagsagtig tanke krøllet ud i det helt absurde. Tag nu bare dette replikskifte: »Søn, når du bliver voksen, skal vi gifte os, og du skal føde mine børn«. »Ja, far«. Ja, far?! Endnu værre eller bedre, alt efter temperament, bliver det af Dagssons streg. Den er superenkel. Piktogrammer kunne man kalde dem med den høje hat på hovedet. Men grunden til at de virker, er ikke kun stregens enkelthed og klarhed, men dens barnlighed. Det ligner jo pindemænd på børnetegnestadiet lige efter kopffüssling. Så i selve stregen er der indbygget vittighedernes horrible diskrepans mellem uskyldig alder og verdens klamme indretning. Der var engang en populær dansk bog, der hed ’Barske børnerim’. Den var sjov, barsk og blodig, men sammenlignet med Dagssons morsomheder som hindbærbrus i forhold til den populære islandske snaps Svarta Dødir – Den Sorte Død. Værsgo og skyl efter." Kim Skotte, Politiken