Romanens fortæller, en navnløs dreng på seksten, føler sig grå og trist en verden, hvor undergangen lurer lige om hjørnet. Ud over at forsøge at frigøre sig fra sin håbløse mor, forsøger han også at lægge afstand til sig selv og sin barndom. I mange år har han gået rundt som en skygge i skolen, iført beige tøj og ansigtshud, og alt er middel ved ham: højden, vægten og gennemslagskraften. En dag efter skole sidder han derhjemme og skriver. Resultatet er et digt, og det bliver dette digt, der sætter skub i hans reinkarnation. Men hans genfødsel bliver hverken sund eller god, den er snarere desperat og destruktiv. Drengen ifører sig en rengøringskitel, klar til at møde de hånlige bemærkninger fra omgivelserne, der dog hurtigt tager af, og han må derfor tage mere drastiske metoder i brug for at markere sin frygtløshed. F.eks. lader han bussemænd sidder i sit ansigt en hel skoledag. Sideløbende fortælles en bihistorie om vennen Pålle, som også ønsker at gøre oprør, men på et langt mere alvorligt grundlag; han bliver nemlig udsat for vold i hjemmet og ser det som en reel mulighed også selv at anvende vold. Inspirationen fra school shootings i Finland og USA er helt klar. Gennem Pålle skildrer Mikael Niemi alt det, der kan gå galt i et barns opvækst. 

Romanen har fået betegnelsen ungdomsroman,  men som voksen læser man den med stor fornøjelse. For den ældre læser er det genkendelsesfaktoren, der slår stærkt igennem, men også blikket ind i den nye generations traumer er stærkt fascinerende, og Niemi skildrer alt med usædvanlig stor træfsikkerhed. Sproget hæver sig over middel og den tornedalske tone og humor ligger lige under overfladen - det alvorlige emne til trods. Skyd appelsinen er en stærk bog og først og fremmest en tankevækkende beretning om en drengs frigørelse.