piger i hf-klassen, hvis engelskkundskaber er nærmest ikkeeksisterende, får klassen med på en klage til rektor, med en påstand om at Kristian kun underviser for de dygtige. Kristian svarer med at give klassen en opsang på grund af manglende samarbejdsvilje og almindelig slendrian. Derefter eskalerer tingene, og han udsættes for grov chikane, en regulær personhetz, anført af to kvindelige elever, der får deres krudt fra en kollega, der tilsyneladende har set sig gal på ham, måske fordi hun trak det korte strå i en diskussion på lærerværelset, og som, på grund af latinbifaget, føler sig berettiget til at kalde ham ”autoritær”.
Uddrag af bogen
Måske er han ”autoritær”, i den forstand at han optræder som den strenge far der kræver noget af sine elever. Og jo, disciplin går han også ind for. Arbejdsro. Koncentration. På det punkt er han uhyre gammeldags. Han kan ikke se det positive i konstant småsnakken, eller at timen først kan begynde når eleverne finder det for godt at ankomme, eller holder op med at snakke privat. På den måde er han nok ”autoritær”. Han ville selv kalde det ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, for ikke at sige engageret. Han er ikke ligeglad med sine elever eller sit fag. De to ting er for ham det samme. Hans interesse for eleverne går gennem faget. Han er der for at lære dem noget. Ikke for at lege hyggeonkel eller pusle om dem. Det synes han selv er at vise dem respekt. Han går ud fra de er voksne mennesker og seriøse studerende.
Om forfatteren
Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.
